Morgengymnastik på stranden


I perioden 8. juli - 2. august 2024 kan du hver dag kl. 09.00 deltage i en times morgengymnastik på stranden for enden af Badevej i Søndervig.

Det eneste du skal gøre er at tage dit håndklæde under armen, husk også vand, og møde op på stranden til en fantastisk kulisse: Havet, bølgerne, vinden, klitterne, solen og højt til himlen. Man kan blive helt høj af at lave morgengymnastik på stranden.

Morgengymnastik på stranden hver dag med start kl. 9.00 i den nævnte periode er et gratis tilbud til turister, fastboende og andet godtfolk i et samarbejde mellem Holmsland Klit Turistforening og ROFI-Centret, der stiller instruktør til rådighed.