Billardkælder

I ROFI-Centrets billardkælder er der mulighed for at spille snooker, billard, pool, airhockey, bordfodbold, bordtennis og dart. Hver enkelt aktivitet kan bookes på timebasis, ligesom firmaer/grupper kan booke alle aktiviteter på en gang. ROFI snookerudvalg vil arrangere turneringer i alle 3 billardformer og dart.

Helt nyt snookerbord

Snooker har til sammenligning med andre billardspil en højere sværhedsgrad og stiller større krav til spillernes taktiske og tekniske egenskaber. Den højere sværhedsgrad skyldes især bordets større spilleflade i forhold til andre billardspil, ballernes mindre diameter og at hullerne er mindre. Det afvekslende spil mellem røde og farvede baller og et ønske om så vidt muligt at putte de baller med højest værdi gør blot spillet endnu sværere.

Snooker er en gentlemansport og er i højere grad end andre billardspil præget af stil, god omgangstone og god etikette.

De største turneringer indeholder pengepræmier for millioner af kroner og bliver især dækket af Eurosport.

Keglebillard

I billardkælderen har ROFI også det legendariske bord til keglebillard. Her spilles der som udgangspunkt efter regler som har en over hundredårig historie og kun bruges i Danmark. De mest typiske spil på dette bord er keglebillard og skomager.

Nyrenoveret poolbord

Pool er fællesbetegnelsen for en række billarddiscipliner, alle spilbare på et poolbord. Det er den nok mest kendte disciplin, med borde opstillet i både billardklubber, beværtninger og ungdomsklubber i hele landet.

I ROFI kan man både spille 8-ball (det mest almindelige spil), 9-ball og 14.1.

Dart

Dart er en traditionsrig aktivitet, der er fast tilbehør på engelske pubber, og i ROFI tilbyder vi dart under hyggelige forhold. Kom og få et spil ”Mickey Mouse” med venner eller kollegaer.

Bordfodbold, Airhockey og bordtennis

Har du lyst til lidt ekstra action, er det også muligt at spille bordfodbold, airhockey og bordtennis i vores billardkælder.

Alt nødvendigt udstyr forefindes til ALLE aktiviteter.

Yderligere information omkring priser, booking og turneringer:

ROFI-Centret, tlf. 97322455

Se brochure