Tage Carlsen på væggen i ROFI-Centret


Tage Carlsen på
væggen i ROFI-Centret

I forbindelse med ROFIs generalforsamling blev der afsløret et kunstværk af ROFIs formand gennem 40 år, Tage Carlsen

Deltagerne i ROFIs generalforsamling den 26. marts fik sig lidt af en overraskelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at der i ROFI-Centrets foyer blev afsløret et kunstværk af ROFIs formand gennem 40 år, Tage Carlsen, der døde i december 2025. Kunstværket er et varigt minde om den store betydning, som Tage Carlsen har haft for firmaidrætten lokalt, nationalt og internationalt.

Værket er lavet af kunstneren Leo Andersen, der driver Galleri 63 på Vellingvej syd for Ringkøbing. Det er lavet i kobber og symboliserer bl.a., at Tage var født i Tvillingernes tegn, og at ROFI og ROFI-Centret var et stort omdrejningspunkt for hans aktive liv for firmaidrætten.

I bunden af kunstværket er der en QR-kode, hvor man på sin mobiltelefon kan læse en kort historie om Tage Carlsens virke i de mange år for ROFI og også om den store betydning, han havde som landsformand for Dansk Firmaidrætten og som formand for den europæiske sammenslutning inden for firmaidrætten.

Teksten i QR-koden kan også læses her.

 

  Kunstneren Leo Andersen ved det værk, han har lavet af Tage Carlsen, og som nu hænger i foyeren i ROFI-Centret som et varigt minde om hans store betydning for ROFI og centret. 
Tage Carlsens hustru, Inger, og deres børn, Tina og Stig, var med ved afsløringen af kunstværket i forbindelse med ROFIs generalforsamling.  
  Det var ROFIs formand, Henrik From (th) og næstformand Thomas Andersen, der på bestyrelsens vegne fik ideen til at mindes Tage Carlsen med et kunstværk.