Farvel til formandspost i stavgang efter 16 år


Over 50 personer blev valg som frivillige i ROFIs bestyrelse og udvalg på foreningens generalforsamling den 24. marts

Gennem 16 år har Inger Carlsen stort set hver mandag formiddag kl. 10 året rundt og i al slags vejr mødt op i Hundeskoven syd for Ringkøbing for at dyrke stavgang sammen med mange andre, der har gang med stavene som den foretrukne form for motion.

Inger vil også fremover dyrke stavgang i et vist omfang, men posten som formand for ROFIs udvalg for stavgang har hun nu sagt farvel til. Efter 16 år på posten ønskede Inger på ROFIs generalforsamling den 24. marts ikke genvalg. Det betyder samtidig for hende et farvel til ikke færre end over 30 år på en formandspost i ROFI. Fra 1991 var Inger Carlsen i mange år formand for Motion og Samvær i ROFI – den aktivitet, der nu hedder ”Aktive Seniorer 60+”. Netop i denne aktivitet er hun også stadig instruktør i gymnastik.

Ingers farvel til posten som formand for stavgang betyder altså ikke, at stavgang ophører som aktivitet i ROFI. Den fortsætter som hidtil, men indtil videre ikke med en udvalgsformand.

På ROFIs generalforsamling blev over 50 personer valgt som frivillige til foreningens bestyrelse og udvalg for det næste år. Langt de fleste valg var genvalg, men følgende blev nyvalgte eller ønskede - som Inger Carlsen - ikke genvalg til deres poster:

Svømmeudvalget: Lone Dalsgaard ønskede efter 4 år i udvalget ikke genvalg. Til gengæld nyvalgtes Jesper Rask Pedersen, Karen Østergaard og Marianne Østergaard Mortensen.

Skydeudvalget: Knud Nohns ønskede efter 22 år i udvalget ikke genvalg. Frederik Høivang ønskede heller ikke genvalg.

Petanqueudvalget: Poul Overholm ønskede ikke genvalg efter 7 år i udvalget. Til gengæld nyvalgtes Jørgen Højmark Rindom.

Pickleballudvalget: Carsten Ernst Andersen ønskede efter 2 år i udvalget ikke genvalg.

 

  Inger Carlsen fik på ROFIs generalforsamling en afskedsgave for sine 16 år som formand for stavgangudvalget. 
Jørgen Højmark Rindom blev på generalforsamlingen nyvalgt til petanqueudvalget.