Fantastisk opbakning fra sponsorer til ROFI Walkathon


Fantastisk opbakning fra
sponsorer til ROFI Walkathon

Der var hele vejen rundt en fantastisk opbakning til ROFI Walkathon 2023 lørdag den 7. oktober – fra deltagerne, fra en stor stab af frivillige og ikke mindst fra sponsorer, der donerede præmier til arrangementet.

  - Knap 40 firmaer og forretninger har doneret i alt ca. 115 præmier til deltagerne i ROFI Walkathon. Det er helt overvældende, både for os og for deltagerne, at SÅ mange har bakket op som sponsorer. Det er vi meget taknemlige for, siger Hanne Nordestgaard Nørgaard, der sammen med ROFIs tidligere formand, Ragna Knudsen, var ROFIs ansvarlige for kontakten med sponsorerne.

  De mange præmier blev fordelt til deltagerne ved lodtrækning på deres respektive startnumre. Antallet af præmier svarer til, at omkring hver tredje deltager kunne vende hjem med en præmie - ud over den gode oplevelse ved at deltage i ROFI Walkathon.

 

  Hanne Nordestgaard Nørgaard med den lange liste over firmaer og forretninger, der donerede præmier til deltagerne i ROFI Walkathon. På listen mangler forretningen Wunderwear, som også var blandt de mange sponsorer. Hanne Nordestgaard Nørgaard er med i udvalget for ROFI Løbeklub og altså også med i planlægningen og tilrettelæggelsen af ROFI Walkathon. 
Ægteparret Christina og Peter Færge-Broberg var blandt de heldige vindere af sponsorpræmier. Her ses de i højt humør sammen med Ulla Birkmose fra ROFI.   Babyer og mødre i det varme vand