Ringkjøbing Landbobanks Fastelavnsfest


Traditionen tro havde Landbobanken igen inviteret Ringkøbing og omegns børn og forældre til Vestjyllands største fastelavnsfest i ROFI-Centret i Ringkøbing.

Ca. 500 forældre og 400 børn dannede ramme om en formiddag, hvor der blev smadret 19 fastelavnstønder, spist ca. 1.000 fastelavnsboller, drukket mange sodavand og nydt mange kopper kaffe.

En veloplagt Hr. Plys tryllebandt alle børnene foran scenen, inden der blev kåret 39 kattedronninger/-konger, der alle fik fine gaver. Ingen blev dog snydt, da der var en slikpose ved udgangen til alle børn, efter en hyggelig formiddag.

TAK for denne gang og på gensyn.

Se billederne fra Landbobankens fastelavnsfest i ROFI-Centret her.

Foto: Henrik Olesen